Sidste nyt


Gaia
Gaia er en glad og arbejdsivrig kelpie på 15 kg. Hun elsker at træne, løbe stærkt og lege med vores anden kelpie Cassie. Gaia er ikke fan af andre hunde, det er i orden, de er der, bare de ikke kommer for tæt på. Dette gælder dog ikke brormand Gandhi, det er hyggeligt at han bor tæt på.
Men der ikke noget, der slår en god gang træning, hun elsker at arbejde og det skal helst foregå med 120 i timen. Det er lige meget hvad hun skal lave, bare hun skal arbejde. I vinters startede hun til Nose Work sammen med Cassie og Gandhi, det var også et hit og hurtigt kom vi over på kun at træne med duften lavendel. Når vi så er færdig med at løbe stærkt, træne og lege med Cassie, er det blevet tid til at nusse. Gaia elsker at ligge tæt og blive nusset.
4 måneder gammel prøvede hun, at hyrde første gang. Gaia var ikke i tvivl om hvad hun skulle. Det var fedt at se hende sammen med fårene. Vi har været afsted en gang siden og hendes lyst til at hyrde er ikke blevet mindre. Gaia er nødt til at være i snor, når vi går forbi naboens får, ellers prøver hun at komme ind til dem.
Gambler / Loui
Loui er en superfrisk lille fyr, som stadig har fuld fart på. Han træner også mange forskellige ting og alt med stor glæde og mod på livet.

Han stortrives med sine 2 store ”brødre” som stadig betragter ham som ”den lille”.
Loui træner agility og hoopers – fuld fart på det hele, men han skal lidt i gang med noget lydighedstræning, så han også kan lære at være lidt i ro.
Loui har haft et blodøre, så det ene øre er blevet lidt blødt.
Gamgee
Gamgees første år har været fuldt af eventyr, leg og knus. Han er den bedste makker for friluftselskere som os. Han er venlig overfor alle, han vil gerne lege og han er meget tillidsfuld, så vi kan have ham med alle steder og han følger os uden tøven. Vi har haft ham med på camping, kanotur, sejltur, vandretur – og vi planlægger at tage ham med på løbe- og cykelture, når han bliver ældre.

Han kan også slappe helt af, når vi er indenfor og så er han det største krammedyr. Vi har aldrig mødt en hund, som er så glad for at sove længe om morgenen.
Selvfølgelig er han også superenergisk og behøver træning. Vi har gået på hvalpe- og unghundehold i DKK hver uge og vi planlægger at fortsætte træningen med hoopers/agility og også noget lydighed. Ikke til konkurrence men for at holde ham underholdt og stimuleret. Han er meget glad for godbidder, så det hjælper rigtig meget. Han vil gøre alt for en godbid!
Når vi først har hans opmærksomhed, så er han superfokuseret og er altid parat til at lære nye tricks.
Han blev nummer 1 på sit hold i begge de venskabskonkurrencer vi har været til i forbindelse med hans træning. Da han er vores første hund, er vi stadig i gang med at lære selv og vi er meget stolte af ham!
Man siger, kelpier er de bedste hunde og vi kan kun være enige. Vi kan næsten ikke vente på mange flere eventyr med denne skønne, kærlige lille brune fyr 😊
Gandhi
Gandhi er min første kelpie og vi er ved at finde hinanden. Vi træner mod DcH-programmet, hvor han skal starte i B-klassen.

Vi har i starten trænet mest spor og en del nosework (for sjov). Vi har da også efterhånden trænet en del felt og rundering og lydigheden er godt på vej. Indlæringen har mest været som en form for leg indtil nu.
Han har dog lidt svært ved at koncentrere sig, når vi kommer på fremmed grund, så skal der snuses og pisses. Der sker hele tiden fremskridt, så vi er stadig fortrøstningsfulde.
Gandhi er nysgerrig og godmodig, han giver anledning til mange smil og vi elsker ham (for det meste) 😊  
Gavin
Puhaaa sikke et år går hurtigt.
Gavin er den mest fantastiske skønne dreng 😊
Han er det roligste væsen hjemme og på når vi træner.
Jeg kan godt lide at lave flere forskellige ting med mine hunde, da det for mig styrker samarbejdet.
Så vi træner i DcH Holbæk - lydighed. Og så er vi også startet på lette trails (mantrailing) hvor gø når han finder personen er favorittingen og det er han lidt for god til, specielt efter vi er nået alderen med hormonforstyrrelser 😅
Ja hormonforstyrrelser, dem slås vi lidt med i øjeblikket, da koncentrationen ikke er helt god, når der er mange forstyrrelser 🤯 Så det er fast arbejde, men jeg ved jo heldigvis at vi nok skal komme på den anden side, når det er overstået.
Udover det leger vi også ind imellem lidt agility. Det syntes han virkelig er sjovt og han er også god til det. i juni måned skal vi op og have taget HD/AD Billeder, det bliver så spændende at se resultatet 😊
Gibbs
Det går godt med at gå på hold med Gibbs og mig.

Morten har dog stadig sine udfordringer.
Vi træner mandag og onsdag og efterhånden er det blevet sådan at jeg ikke har fat i snoren når vi er afsted. Snart tager jeg den helt af ham.
Gibbs er helt klart teenager og jeg tænker nogle gange, at hjernen er helt overophedet. Men han er en dejlig hund og han er MIN hund 😊
Gloomie

Gloomie er helt og aldeles vild med at løbe hurtigt. Hun er også virkelig glad for at lære nye ting og er klart mere lærenem end hendes ejer. Heldigvis er hun også lidt af en sofa-kartoffel, der elsker at putte med hvem end i familien der gider :-)
Hun er lidt svær at få til at sidde stille, for hun vil så gerne kramme når jeg sætter mig på hug for at tage billeder.
Greyson
Greyson er en lidt alvorlig ung mand, men han elsker også at have det sjovt.
Han tænker sig om, inden han gør ting.

Det føles allerede som om han har været hos os altid. Det føles som om vi nu er begyndt at tale samme sprog, vi forstår hinanden.
Han elsker at lege med sine ældre brødre og løb er det sjoveste en kelpie kan lave, som i ved. Greyson er den første, der står op om morgenen og er klar til nye eventyr.
Vi har gennemgået hvalpe kursus og nosework kursus for begyndere. Agility er også på listen over ting, vi gerne vil prøve i fremtiden. Han har prøvet en lille smule.

Vi vil også gerne prøve med hyrdning, da han helt klart har talent for det.
Greyson er en kærlig ung mand, der gør vores liv en hel del sjovere 😊