Sidste nyt

13. november var første del af DcH Herfølges klubmesterskab, denne dag for B- og Eliteklassen.
Bonnie Einsbor og Baya / Aya var med i Eliteklassen og de lavede et rigtig flot resultat med 361,80 point (max. 400) og blev klubmestre. En perfekt lydighed, en perfekt eftersøgning og et næsten perfekt frit søg lagde grunden til mester-resultatet. Der var lidt slinger på sporet og noget med en genstand, der ikke kom med hjem og sådan noget, men ellers et flot resultat.
Kennelmutter deltog i B-klassen med Ned og vi fik faktisk et ganske hæderligt resultat ud af det. 197,10 point (max 200) kan man vel altid være bekendt, men det bedste var, at Ned var rigtig veloplagt og opsat på at gøre sit bedste og det må man sige, at han gjorde. 3 minimale fejl og det var det. Så klubmester i B-klassen det blev Ned et godt stykke foran de nærmeste konkurrenter.
aya klub 2021   coco klub 2021  ned klub 2021
Klubmestre: Aya i Eliteklassen, Coco i A-klassen og Ned i B-klassen

20. november var det så tid for C- og A-klasserne.
Robert Hansen deltog i A-klassen med både Coco og Casey og begge hunde lavede et rigtig fint resultat.
Coco blev klubmester i A-klassen med 264,20 point (max 300) og Casey blev nr. 3 med 242,70 point. Begge hunde lavede en flot eftersøgning, men begge havde lidt udfordringer med figuranterne. Super flot frit søg til begge, Coco gik et flot spor, hvor Casey var lidt mere usikker. Til gengæld gik Casey en flot lydighed, hvor Coco havde et par store fejl. Men alt i alt et par flotte resultater (selvom Robert selvfølgelig var lidt utilfreds :-) )
I C-klassen deltog Kimie Termøhlen med Fenja i deres første konkurrence og fik 105 point (max 150). Mange 10-taller og 2 kiksede øvelser - så en virkelig flot debut.

Så alt i alt et fantastisk klubmesterskab til kennel Tarrawangas :-)