Sidste nyt

DKK kreds 5 havde arrangeret en dansk og nordisk udstilling i Billund og der deltog i alt 7 kelpier. 4 af dem var fra kennel Tarrawangas og de klarede sig rigtig godt.
Første i ringen var Tarrawangas Ditto og Anita Sørensen. Ditto klarede sig rigtig fint og fik SL (Særdeles Lovende) og en fin stor rød roset for bedste hvalp.
Næste var Tarrawangas Baxi og Therese hauge, som stillede i championklassen. Baxi fik excellent, CK og nordisk certifikat og gik videre som bedste hanhund.
Så var det åben klasse tæver og Tarrawangas Coco i ringen med kennelmutter i linen. Coco fik excellent og CK.
Brugsklasse tæver med eneste deltager Tarrawangas Cheetah med Maria Dale. Cheetah har udviklet sig rigtig meget og det gav bonus i bedømmelsen med excellent og CK.
Coco blev bedste tæve med dansk og nordisk certifikat. Cheetah blev tredjebedste tæve med reserve certifikat.
Coco og Baxi mødtes til sidst og Coco blev BIR (Bedst I Racen), Baxi BIM (Bedst I Modsat køn).
Det var en rigtig hyggelig dag med god kelpiesnak blandt alle 7. Gode forhold i ringen og en stille og rolig dommer.
Billund 4.8.2018
Fra venstre: Maria og Cheetah, Therese og Baxi, Annette og Coco og til Sidst Anita og Ditto 
Dagens kritikker:

Ditto
8,5 mdr., racetypisk, dejlig pels og farve, fint hoved, dog må skallen ikke blive kraftigere, gode korrekte oprette ører, fin hals, fin hals og overlinie, for alderen godt bryst og fin krop, anelse fremskudt skulder, dejligt velvinklet bag, passende benstammer, bevæger sig for alderen dejligt parallelt og med godt afskub.
Baxi
5 år gammel, smidig hanhund med passende masse, dejligt maskulint hoved, med velformede øjne, velansatte og -bårne ører, stærk hals, fin overline, veludfyldt krop og bryst, velvinklet, fine benstammer, god pels af korrekt textur, bevæger sig ganske fortrinligt fra alle sider.
Coco
3 år gammel, feminin tæve, racetypisk str. og volumen, udmærket velskåret hoved, stærk overlinie, passende bryst og krop, velvinklet i begge ender, god pels og farve, herligt temperament, bevæger sig dejligt smidigt og jordvindende.
Cheetah
Fin 3-årig brugstype, virker dejlig smidig, passende str. og farve, dog ikke i fuld pels på dagen, fint feminint hoved og udtryk, ørerne må dog ikke være større, stærk hals og overlinie, kunne have hårdere muskelkondition, dejligt velvinklet, acceptable benstammer, fine poter, bevæger sig dejligt jordvindende og energisk.