Sidste nyt

australsk kelpie brownie birBrownie var på udstilling for første gang 24. marts i juniorklasse ved KHKG udstilling 1 i Næstved.
Jeg var meget spændt på, hvordan det skulle gå med hende, men hun klarede alt så fint.
Der var mennesker og hunde omkring os, men det tog hun i stiv arm.
Vi havde trænet en del med at løbe og stå pænt og hun viste sig frem, nøjagtig som vi havde trænet.
Dommeren syntes, at hun var en lækker lille kelpie og belønnede hende med excellent, juniorcertifikat og til slut blev Brownie bedst i racen (BIR). For en gangs skyld var der 7 hunde til udstillingen, så det var rigtig flot af en junior-hund :-)
Tarrawangas Coco og Casey var også med og de fik begge excellent.

Tarrawangas Djinni var med i babyklasse og hun fik SL (særdeles lovende) og blev 4. bedste baby på udstilling 2.
Det var rigtig dejligt at se Djinni igen, hun er rigtig frisk og glad og hun kunne sagtens kende os igen. Brownie vidste ikke rigtig, hvad hun skulle mene og Yaqui var bare sur, men jeg var glad :-)
29514180 10216218739798846 1031814288 o  29134649 10216219748544064 2015159568 n