|
Red and
tan
Sort
Rød
Blå
Racens
standard
|
|
AUSTRALSK
KELPIE
Den
australske kelpies oprindelse kan
føres tilbage til engelske og skotske hyrdehunde, der i
første halvdel
af 1800-tallet kom til Australien. Ud af disse forskellige typer, de
fleste en slags collier, skabtes efterhånden en lokal
hyrdehund, som
blev en uerstattelig hjælper for fårefarmerne, der
ofte havde flokke på
flere tusinde dyr. Racen har fået sit navn efter
tæven King’s Kelpie,
som vandt Australiens første hyrdeprøve i 1872.
Hun arbejdede så
imponerende, at hun blev berømt over hele Australien. Hendes
hvalpe blev
efter denne bedrift meget efterspurgte og solgt under navnet "Kelpie
Pups", hvilket kom til at blive synonymt med hunde af denne race.
I 1902 blev den første standard for racen nedskrevet og den
beskrev en
funktionel, arbejdende hund. Der er ikke ændret meget i
standarden
siden dengang.
I mange år var der kun tale om én slags kelpier
– arbejdende
hyrdehunde. Men efterhånden som hundeudstillinger blev mere
og mere
populære, var der et større antal kelpier, der
ikke blev brugt som
arbejdende hyrdehunde, men i stedet gjorde karriere i
udstillingsringen. I løbet af 1950-erne og 60-erne blev
forskellene på
de to linier større og i 1965 dannede en gruppe på
syv opdrættere af
den ”gamle” type kelpier The Working Kelpie Council
(WKC). Formålet med
sammenslutningen var at fremme avl og anvendelse af kelpien som
arbejdende hyrdehund. I 1967 begyndte WKC at føre sin egen
stambog, da
man opgav at nå til enighed med kennelklubberne.
I 1976 blev racen endelig splittet helt op i to forskellige linjer.
I 1973 kom de første 2 kelpier til Sverige. Racen blev
næsten fra
starten anvendt både til at hyrde og til
brugstræning. Men efterhånden
skete den samme opdeling af racen, som i Australien.
Beskrivelse af
racen
Australsk kelpie hører under FCI’s gruppe 1,
hyrde- og kvæghunde.
En kelpie skal være en smule længere end den er
høj med et bredt bryst
Helhedsindtrykket skal vise en smidig, aktiv hund af høj
kvalitet. Den
skal være i hård muskelkondition, have stor
smidighed i lemmerne og
give indtryk af evnen til at arbejde utrætteligt.
Australsk kelpie har en dobbelt pels med en kort og tæt
underuld.
Dækpelsen ligger godt til, og de enkelte hår er
lige, hårde og
fladtliggende, så pelsen modstår regn. På
kroppens underside og bag på
benene er pelsen længere og danner ved lårene en
mild form for ”bukser”.
Som et gennemsnit skal hårene på kroppen
være fra 2 til 3 cm lange.
Ensfarvet sort, rød og
chokoladebrun er de mest almindelige farver, mens fawn, og
røgblå ikke ses så tit. De tofarvede
black and tan og red and tan er også sjældne.
Kelpien har en skulderhøjde på 46–51 cm
for hanner og 43–48 cm for tæver.
Anvendelse og
egenskaber
Kelpien anvendes primært som hyrdehund i Australien og dens
evner for
dette er udprægede. Den anvendes til at hyrde både
får og kvæg. Kelpien
kan med lethed løbe henover en flok tætpakkede
får, hvis det er den
korteste vej frem.
Kelpien er særdeles vågen, arbejdsivrig og
intelligent, med et venligt og lærevilligt væsen og
en næsten uudtømmelig energi.
Den har naturligt instinkt for at arbejde med får,
både i det åbne land og i folden.
Som familiehund er kelpien en utrættelig ven og legekammerat.
Den er normalt åben og venlig overfor alle mennesker.
Kelpien behøver ikke hårdt arbejde for at kunne
nyde livet, men for at
få en harmonisk hund kræver den en del
beskæftigelse. Den elsker at
løbe og lære nye ting og kan træne
utrætteligt.
Kelpien kan anvendes til alle former for hundesport, da den er ret nem
at træne.
Racens
popularitet
I Australien er racen meget udbredt som arbejdende hyrdehund. Den del
af racen, som er stambogsført i Australian National Kennel
Club (ANKC)
er til gengæld meget lille. Racen opfattes simpelthen som en
arbejdshund.
Racens andet hovedland er Sverige, hvor kelpien har en pæn
udbredelse
som sportshund. Kelpier i Sverige bliver brugt som hyrdehunde og til
forskellige former for hundesport.
I Danmark og Norge er der en lille bestand af kelpier.
I Danmark var racen mere populær sidst i 1990-erne med
omkring 35-48
registreringer i Dansk Kennel Klub (DKK) om året. De
første år i 2000
tallet ligger registreringerne på ca. 15-20 hvalpe om året.
I Danmark er der 5-6 kenneler, der opdrætter australsk kelpie.
I Danmark har racen ikke sin egen specialklub, som den har i Sverige.
Kelpien hører under Klubben for Hyrde- Kvæg- og
Gårdhunde (KHKG) sammen
med en del andre racer (fra FCI's gruppe 1 og 2), som ikke er talrige
nok til at danne sin egen klub.
|
|