Hvalpeliv hos Tarrawangas

logo opdratterKennel Tarrawangas blev godkendt af Dansk Kennel Klub (DKK) 20. april 2009 og jeg opdrætter australsk kelpie med DKK stambog.
Det er mit mål at lave racetypiske, glade og sunde sportshunde, som har lyst og evner til at lære og til at arbejde utrætteligt og med stor glæde.
Jeg har gennemgået DKK’s opdrætteruddannelse i 2009, og har arbejdet med hunde i DcH siden sidst i 1970-erne. Så jeg har rigtig mange erfaringer med mange forskellige typer hunde og har gennem årene gjort mig mange tanker om hundes egenskaber og temperament.
Jeg laver ikke så mange kuld hvalpe, max. et om året, så jeg kan give hvalpene min fulde opmærksomhed og al den tid, det er mig muligt.
For mig er det en glæde at have et kuld hvalpe og se deres fantastiske livslyst og energi og følge deres utrolige udvikling i de 8 uger, de er hos mig.

australsk kelpie hvalpe kuld
EGENSKABER/TEMPERAMENT
Det er mit mål at avle kelpier, der kan bruges til
noget!
Sunde, stærke hunde, der kan holde til at arbejde og som har lyst og evner til det!
Vigtige egenskaber for en australsk kelpie:

  • Lærenem/kvik
  • Aktiv
  • Gode samarbejdsevner
  • Glad for at arbejde
  • Gode drifter (primært byttedrift)
  • Glad for at løbe
  • Udholdende
  • Interesse for hyrdning

Temperament er også vigtigt:

  • Glad
  • Venlig overfor mennesker
  • Glad for mennesker
  • Nysgerrig
  • Ligevægtig
  • Ikke aggressiv

australsk kelpie 2
PRÆGNING/SOCIALISERING
Det er utrolig vigtigt, at hvalpene bliver præget og socialiseret ordentligt, mens de vokser op hos opdrætteren. Det er noget af det vigtigste i en hunds liv og derfor også noget, jeg lægger utrolig stor vægt på.
Hvalpene kommer til at møde mange forskellige mennesker, både voksne og børn i forskellige aldre og de bliver meget glade for mennesker.
Hvalpene har en stor udendørs legeplads med mange forskellige redskaber til at lege på/med, som er med til at udvikle hvalpene motorisk såvel som deres mod og nysgerrighed.
Undervejs i de 8 uger, bliver der mange gange introduceret nye legesager og redskaber, for hvalpene ELSKER, når der sker noget nyt.

australsk kelpie hvalpe 1
SUNDHED
Sundhed er et fælles ansvar
Australsk kelpie er overordnet set en sund race. Det er vigtigt, at vi forsøger at bevare racens sundhed og her har vi alle et ansvar. Opdrættere skal selvfølgelig tage hensyn til sundhed i avlen, men den "almindelige" kelpieejer bør også deltage i dette arbejde. F.eks. ved at få sin hund fotograferet for hofteledsdysplasi (HD), når hunden er blevet 1 år gammel. Men også ved at melde tilbage til sin opdrætter, hvis man oplever sundhedsproblemer (og væsensproblemer). Opdrætteren kan jo kun arbejde med den viden, der er tilgængelig.
Jeg prøver efter bedste evne at opdrætte sunde og raske hvalpe, og gør meget ud af at fodre og motionere korrekt. Det er selvfølgelig også op til den nybagte hvalpeejer at følge op på dette og fodre med et ordentligt hvalpefoder og ikke overmotionere hvalpen.
Sygdomme og avl
Australsk kelpie er generelt en sund race uden de store sundhedsproblemer. Men k
elpier kan (som alle andre hunde) selvfølgelig få forskellige sygdomme, nogle arvelige, andre ikke.
For de arvelige sygdomme hos kelpie gælder, at de som oftest har en ukendt arvegang med flere gener involveret. Det gælder også, at de har en lav arvelighed, og derfor meget sjældent dukker op. Det kan f.eks. dreje sig om epilepsi, cerebral atrofi (CA), forskellige hjertesygdomme m.m. Alle sygdomme som forekommer uhyre sjældent hos australsk kelpie og som endnu ikke kan forebygges ved hjælp af f.eks. gentest. Der er formentlig flere gener indblandet, men man ved ikke hvilke.
Kennel Tarrawangas
Jeg bruger kun sunde og raske, HD-frie dyr i avlen. Mine egne tæver er alle sunde og friske hunde og jeg forsøger så godt som muligt at sikre mig at de hanner, jeg anvender også er raske.

Læs mere om arvelige sygdomme og avl her