Cassie

Cassie bor hos Mette Liset Nielsen og hendes familie i Holstebro
t australsk kelpie cassie 3aarMånedens kelpie marts 2020
Cassie er den fra C-kuldet, som flyttede længst væk, helt over til det mørke Vestjylland tæt på Stråsø, hvor ulvene bor og yngler.
Hun blev en del af en familie bestående af to voksne, to teenager, tre katte og to heste og med maser af plads omkring sig. Da hun flyttede ind, skulle hun lige vænne sig til alle bilerne og lastbilerne vi mødte på vores daglige gåtur. Det var heldigvis efterår og marken overfor var høstet, så vi startede med at gå langt fra vejen og lige så stille nærmede vi os trafikken.
Hun har altid været en nysgerrig men nem hund at have med rundt. Men hun har også været mange steder og oplevet mange ting i forbindelse med hendes sygdom. På trods af det hun har oplevet, har hun aldrig mistet troen på mig, for som de andre i familien siger, så er hun en rigtig mors hund.

Cassie er født B-hund i DcH, så vi begyndte hurtigt at træne spor og lydighed. Lydigheden blev dog lagt lidt på hylden, da vi fandt ud af hun var syg, for hun måtte ikke overanstrenge sig. Vi gik derfor rigtig mange spor og gør det stadig, det er det bedste hun ved. De to sidste vintre har vi gået til nosework for at lave noget andet, når vejret er dårligt. Det syntes hun også er sjovt, hun elsker at bruge hendes næse.

Efter hun blev opereret i 2017, begyndte vi at træne mere målrettet med lydigheden og har også været ude i konkurrencer både i 2018 og 2019. Det er endnu ikke lykkedes os at blive A-hund, som resten af kuldet, så i 2020 hedder det B-programmet igen. Det har ikke været det vigtigste for mig, det vigtigste har været at få hende helt rask. Jeg nyder at være sammen med hende og vide, at vi kan beholde hende mange år endnu.
2019
Cassie er i dag i 2019 en helt normal, glad og frisk kelpie. Glad og frisk har hun altid været, også selvom hun har gennemgået en langvarig og hård sygdomsperiode. I 2019 har Cassie fungeret fuldstændig normalt og hun har deltaget i flere konkurrencer i DcH's B-klasse. Cassie har naturligvis haft flere udfordringer undervejs i sin træning, men nu ser vi frem mod en spændende sæson 2020 i B-klassen.
Cassies sygdom
Det viste sig ret hurtigt, at Cassie havde problemer med ssin lever og derfor ikke kunne tåle at spise kød, ost og den slags. Efter nogle undersøgelser fandt dyrlægerne ud af, at Cassie havde en såkaldt levershunt. Mens hvalpene ligger i mors mave sørger moderens system for at rense blodet og det bliver derfor ledt udenom leveren via en shunt. Når hvalpene bliver født, skal denne shunt lukke sig, så blodet føres igennem hvalpens egen lever. I uhyre sjældne tilfælde sker dette ikke og hunden vil dø, hvis den ikke bliver opereret.
Cassie er blevet opereret 2 gange på universitetsdyrehospitalet i Frankfurt og allerede efter første operation blev Cassie nærmest helt helbredt.


C-kuldet

En lille video fra k...

2023DcH’s A-klasse (...