Forside
Vinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.xVinaora Nivo Slider 3.x

Epilepsi og avl
Krampeanfald hos hunde kan skyldes mange ting. For lavt blodsukker, for lidt kalk i blodet, forskellige betændelsestilstande i kroppen, forgiftning, dårligt hjerte og f.eks. hundesyge er alle ting, der kan fremprovokere krampeanfald. Når alle mulige årsager til kramper er blevet udelukket, stiller man diagnosen epilepsi. Så epilepsi er en udelukkelsesdiagnose – der kan ikke findes en årsag, så derfor må det være epilepsi.
Epilepsi deles ind i to forskellige typer. Den primære epilepsi er den mest almindelige. Det er en arvelig sygdom, der ikke har nogen udefrakommende årsag.
Det sværeste ved denne variant er at stille diagnosen, fordi det tit handler om at udelukke andre sygdomme. Desuden er det – undtagen for nogle ganske få racer –  endnu ikke lykkedes at finde den genetiske afvigelse, der kan forklare, hvordan sygdommen nedarves.
Den anden variant kaldes sekundær epilepsi, og den skyldes en udefrakommende årsag. Det kan for eksempel være forgiftning, lever- eller nyresygdomme, blodsukker, en hjernesvulst eller en betændelsestilstand i hjernen.
Hvis man ikke kan finde nogen årsag til symptomerne, kan det være meget vanskeligt at diagnosticere epilepsi.

Jeg har spurgt Dansk kennel Klubs dyrlæge Helle Friis Proschowsky om råd og hun har skrevet dette til mig:
Det er svært at give et helt præcist råd (omkring avl), for der kan være flere årsager til epilepsi. På KU/SUND er der gennemført nogle studier af epilepsi hos belgiske hyrdehunde og her fandt man en klar tendens til at epilepsien var familiært forekommende, men det var ikke muligt at udpege en specifik arvegang. Sådan har det også været i mange af de studier der er gennemført på andre racer. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om epilepsi hos kelpies - andet end at det forekommer. Hvis der ikke kan påvises nogen anden grund til epilepsien hos den aktuelle hund (traumer, tumorer i hjernen etc.) må man gå ud fra at hunden har været genetisk disponeret.

Min generelle anbefaling ved sygdomme der er familiært forekommende, men hvor den specifikke arvegang ikke er kortlagt, plejer at være som følger:

1. De syge hunde bør naturligvis ikke bruges i avl

2. Den forældrekombination, som har resulteret i en eller flere syge hvalpe, bør ikke gentages, men forældrene kan godt bruges igen hver for sig. Hvis det er muligt, bør man forhøre sig om forekomsten af den specifikke lidelse i avlspartnerens familie

3. Raske kuldsøskende kan også godt bruges i avl, men med lidt ekstra omhu. Man bør kun trække et enkelt kuld eller to på dem og herefter se tiden an - gerne til afkommet har nået en alder, hvor sygdommen normalt ville være brudt ud. Især for hanhundes vedkommende er det vigtigt at de ikke bare får lov at parre en masse tæver, men at man holder lidt igen. Og ligesom for forældrene - hvis det er muligt skal man forhøre sig om forekomsten af den specifikke lidelse i avlspartnerens familie.


Månedens kelpie

Vinaora Nivo Slider 3.x
Månedens kelpie

Sidste nyt

Brownies hvalpe er født

Brownies hvalpe er født

16. september 2023 - Brownie har født 6 hvalpe.1 sort ham, 4 brune hanner og 1 sort tæve.Brownie klarede fødslen på 4 timer og alle hvalpe er superfriske og sunde...

Tarrawangas til Kelpiespecialen i Stockholm

13. august 2023 - Kelpiespecialen i Stockholm - 85 kelpier samlet til udstilling.Dommer: Carol Hobday fra Australien.Kennel Tarrawangas havde 2 hunde med: Ullhedens Passja i Hvalpeklasse 2 (6-9 måneder) og...

Gavin til udstilling med stor succes

Gavin til udstilling med stor succes

2. juli 2023 var der KHKG dobbeltudstilling i Køge, hvor der var 2 kelpier med, 2 hanner.Gavin fik Excellent og cert på begge udstillinger og mangler nu kun 1 cert...